|
LIGEPENSION.DK leverer ydelser til en fast lav pris under visse forudsætninger. I nogle tilfælde kan ægtepagt om ligedeling ikke leveres uden merarbejde. Merarbejde igangsættes aldrig uden kundens forudgående accept.
HVIS TIDLIGERE ÆGTEPAGT I nogle tilfælde har ægtefæller enten i forbindelse med indgåelse af ægteskabet eller senere indgået aftale om at visse formuegoder skal holdes uden for fællesskabet. Dette kaldes særeje og aftalen indgås i praksis ved ægtepagt, som skal tinglyses for at være gyldig.
Hvis I tidligere har indgået ægtepagt kan denne indeholde bestemmelser som strider mod en ægtepagt om ligedeling af pensionsopsparinger. Det betyder ikke, at I ikke kan lave en ny ægtepagt om ligedeling, men LIGEPENSION.DK er nødsaget til at tage forbehold for eventuelt merarbejde som følge af den tidligere ægtepagt.
LIGEPENSION.DK vil altid bede om jeres accept inden der igangsættes arbejde som ikke kan indeholdes i den oplyste faste pris. I kan derfor trygt bestille en ægtepagt selvom I har en eksisterende ægtepagt – I skal blot undlade at sætte flueben i feltet.
HVIS SÆRLIGE PENSIONSTYPER Hvis en eller begge ægtefæller har såkaldte rentepensioner, dvs. pensionsordninger, der giver ret til løbende livsvarige ydelser, såsom tjenestemandspensioner, livrenter og overlevelsesrenter eller lign. kan der ikke aftales en deling af disse pensioner. Det betyder ikke at I ikke kan opnå ligedeling, det kan man nemlig i de fleste tilfælde, men LIGEPENSION.DK er nødsaget til at tage forbehold for eventuelt merarbejde som følge af de særlige pensionstyper. Se mere om pensionstyper (link til ”pensionstyper”)
LIGEPENSION.DK vil altid bede om jeres accept inden der igangsættes arbejde som ikke kan indeholdes i den oplyste faste pris. I kan derfor trygt bestille en ægtepagt selvom I har særlige pensionstyper – I skal blot undlade at sætte flueben i feltet.
I ØVRIGT LIGEPENSION.DK er advokat for begge parter i ægteskabet, hvorfor det er en forudsætning, at I er helt enige om at aftale ligedeling af pensionerne. Den ægtepagt som tilbydes medfører at alle pensionsopsparinger nu og fremover ligedeles. |